Server-regler

Frihed under ansvar. Sådan spiller vi her.

Reglerne er et fundament, ikke en lovbog. Forstår du tonen, falder resten på plads. Læs dem, og brug sund fornuft til resten.

Vision

Lad fortællingen leve.

Det bedste RP opstår hverken når alt er tilladt, eller når alt er styret. Det opstår, når spillere har plads til at tage karakteren et sted hen, og samtidig kan stå inde for hvad det koster.

Det er det vi mener med frihed under ansvar. Vi forventer spillere, der bidrager til en by der er kreativ og indlevende, og som bliver i karakter også når scenariet bliver besværligt.

Vi prioriterer fortællinger der føles ægte, karakterudvikling med konsekvens, og scenarier der giver andre noget at spille videre på. Med den frihed følger nogle få, faste forventninger:

  • Du bidrager aktivt til de scenarier du indgår i, og bryder ikke karakter undervejs.
  • Du spiller med øje for både din egen og dine medspilleres oplevelse.
  • Indlevende RP er holdarbejde, også når det går dig imod.

Aldersgrænse

Vi kræver at du er fyldt 18.

Aldersgrænsen på Regardless er 18+. Der er ingen undtagelser. Vi forbeholder os retten til at bede om verifikation ved tvivl.

Generelle regler

Gælder for alle, uden undtagelse.

  • Mobning og nedværdigelse: Regardless har nultolerance over for mobning, chikane og nedværdigelse af andre spillere, både i og uden for karakter.
  • Tredjepartsprogrammer: Enhver form for cheat, AI-filer, mod-menuer, no-bushes, tracers eller tilsvarende software medfører permanent ban. Den regel har ingen nuancer.
  • Bugs og glitches: Det er dit ansvar at rapportere fejl, du støder på. Fanges du i at udnytte en bug, uanset hvor ubetydeligt det virker, er resultatet permanent ban.
  • Hold dig opdateret: Du har selv ansvaret for at holde dig ajour med regelændringer. De kommunikeres på Discord. "Det vidste jeg ikke" er aldrig en undskyldning.
  • AFK-politik: Du må ikke stå AFK i mere end 15 minutter. Undtagelser gælder ved gameplay, der kræver stilstand (marker, laboratorier osv.).
  • Staff kan til enhver tid bortvise spillere fra serveren. Diskussioner om bortvisninger hører hjemme i en ticket, aldrig i offentlige kanaler.

Rollespil & karakter

Din karakter er din kontrakt med byen.

  • Metagaming: Du må ikke bruge viden tilegnet uden for spillet: streams, Discord-DMs, en ven der fortæller noget OOC. Hvis din karakter ikke har oplevet det i spillet, ved den det ikke. Det er også forbudt at se en stream fra Regardless, mens du selv er i spillet, for at undgå stream-sniping og tvivl.
  • New Life Rule (NLR): Dør du, glemmer din karakter alt der skete op til døden. Du må ikke hævne dig, og du skal vente med at vende tilbage til dødsstedet i en passende periode.
  • Random Deathmatch (RDM): Du skal altid have en gyldig, RP-baseret grund til at angribe eller dræbe en anden spiller. Tilfældig vold uden kontekst er regelbrud.
  • Vehicle Deathmatch (VDM): Dit køretøj er ikke et våben. Bevidst at køre ind i andre spillere uden RP-grundlag behandles på linje med RDM.
  • Fear RP: Du frygter for dit liv, præcis som du ville i virkeligheden. Er du under gunpoint eller knivspoint, skal du agere derefter. Du må gerne forsøge modstand, men dør du i takt med brud på Fear RP, er det et gyldigt CK-grundlag. Eksempler:
    • En betjent stormer bande-grund alene, velvidende om at han er i stærkt undertal.
    • Du er under gunpoint, men trækker alligevel dit våben og dør i forsøget.
    • Du opsøger en gruppe, der er kendt for aggressivitet, og løber maskeret ind på deres grund.
  • Fail RP: Bevidste brud på rationelt rollespil, der ødelægger oplevelsen for andre. Handler du på en måde der strider direkte mod sund fornuft og din karakterrolle, betragtes det som Fail RP.
  • Konfliktoptrapning: Du må ikke eskalere situationer unødigt eller starte slagsmål, der nemt kunne være undgået. Antallet af knivdrab og lignende skal holdes realistisk.
  • Røveri for egen vinding: Røveri udelukkende for personlig berigelse uden videregående RP er forbudt. At sætte sig ind i et køretøj og stikke af uden at give offeret mulighed for at RP på det er regelbrud.
  • Bryd ikke RP: Du forbliver din karakter, også når scenariet er presset eller kedeligt. "Det var bare for sjov" tæller ikke.

Firmaer

En virksomhed er et ansvar, ikke kun en indtægt.

  • Udelukkelse: Får du ban i 14 dage eller længere, mister du ejerskab over din virksomhed. Den kan sættes på tvangsauktion.
  • Ændringer: Salg, ejerskifte, bonussystemer, omsætningsændringer og lignende skal godkendes af firma-ansvarlige. Hold dem opdateret.
  • Ulovlig aktivitet: Lovlige virksomheder må ikke misbruges til at fremme ulovlige formål. Det betragtes som korruption. Bliver du som ejer taget i kriminalitet, kan politiet og domstolen fratage virksomheden i RP.
  • Ansøgning: Din firma-ansøgning skal holdes opdateret med medarbejderliste og relevante oplysninger.
  • Prioritering: Når virksomheden er godkendt, forventes det at virksomhedsejeren prioriterer den karakter som hovedkarakter.
  • Overdragelse: Modtager du en virksomhed gratis og sælger den videre, vurderer firma-ansvarlige hvad du har fortjent ud fra aktivitet, indsats og salgspris.

Bande-RP

Selvbestemmelse, men ikke uden konsekvens.

  • Udelukkelse: Ban i 14 dage eller længere koster ejerskab over banden. Bande-ansvarlige vurderer om banden kan fortsætte.
  • Medlemstal: En bande må have op til 24 medlemmer. Derudover er det tilladt med op til 8 pushere. Pushere tæller ikke med i de 24.
  • Pushere: Pushere må ikke inddrages i bande-RP: bandekrige, bandemøder eller lignende scenarier.
  • Alliancer: Bander må indgå alliancer med andre grupperinger om fælles mål, dialog og samarbejde på tværs.
  • Bande-exit: Forlader du en bande, får du 14 dages cooldown. Fremgangsmåden for exit afhænger af bandens ansøgning/ticket.
  • Territorier: Du ejer kun et område, hvis det er overtaget via zone-systemet. RP-faciliteter (butikker, tatovører, frisører, garager) kan frit bruges af alle og kan ikke ejes, medmindre banden ejer et firma hertil.
  • Ejendomme: Overtagelse og køb af ejendomme sker via Regardless' ejendomsmæglere i RP. Bander har ret til at forsvare sine ejendomme, hvis uvedkommende trænger ind.
  • Beskyttelsespenge: Bander må opkræve betaling på marker, omdannere osv. inden for egne zoner, med disse vilkår:
    • Maks. 350.000 om ugen pr. borger.
    • Nægter borgeren, bed vedkommende om at forlade stedet. Vold er kun tilladt hvis de ikke adlyder.
    • Banden skal bære fuld markering ved indkrævning.
    • Gør det tydeligt for borgerne, at banden ejer området, før betaling opkræves.

Bandekrig & strikes

Reglerne gælder også i krig.

  • Krigsregler: Aftales internt i Support med bande-ansvarlige og under fælles aftale mellem de involverede bander. Krigen foregår i spillet. Had, tilsvininger og lignende resulterer i udelukkelse fra krige fremover. Alle øvrige regler gælder fortsat.
  • Strikes: En bande kan få op til 3 strikes afhængigt af regelbruddet. Ved tredje strike vurderer bande-ansvarlige, om banden kan fortsætte på Regardless.

Stream & content

Du repræsenterer mere end dig selv.

Når du streamer eller laver indhold fra Regardless, er du en del af serverens ansigt udadtil. Du må gerne være kritisk, men der er forskel på saglig kritik og personlige angreb.

  • Personlige angreb, nedladende kommentarer eller systematisk dårlig omtale af spillere, staff eller communityet er ikke acceptabelt.
  • Brug ticket-systemet til faktiske problemer, ikke streamen.
  • Andre spillere har ret til at sige nej til at være i din content. Respekter det.
  • Tænk over hvordan både din karakter og serveren fremstår, før du trykker upload. Det du poster i dag, eksisterer stadig om to år.

Bryder du de her retningslinjer gentagne gange, kan vi udelukke dig eller fjerne dine content-rettigheder.

Klar?

Har du læst reglerne igennem?

Så send en whitelist-ansøgning. Hellere to ærlige sætninger end ti generiske.